Aktivitetskalender

 
Første sommerfest under det nye navn starter med en rundtur i et område, der ikke just er rost for sin arkitektoniske og byplanmæssige skønhed: Kalvebod Brygge.

I de senere år er der imidlertid sket en masse nye ting, som vores arkitekturguide fra CPH:X vil fortælle om i ca. 1 time. Visionerne om Metropolzonen og nogle planlagte byggerier skitseres, og vi kommer forbi Nykredits nyåbnede Krystallen, det nye SEB-domicil og Rigsarkivet, og turen afsluttes ved det nye hotel Tivoli. Vi kommer til at opleve et udskældt område i forvandling.

Derefter trænger vi nok til at vederkvæges af de traditionelle jordbær og brusende bobler, som vil blive indtaget et sted på havnepromenaden.

Ovenstående del af arrangementet står DT for, og det er helt gratis for medlemmerne. Vi håber dog, at alle vil være med til den efterfølgende spisning (start ca. 19:15) på det Utzontegnede og –designede Hotel Copenhagen Island, hvor vi skal indtage sommermenuen med udsigt over havnebassinet.



Sted : Søren Kirkegaards Plads (Det Kgl. Bibliotek)
Dato : 14.06.2011
Tid : 17:00 til ---
Pris : 360 kr.
Tilmelding senest : 06.06.2011
Arrangementnummer : 366

Danske Translatører C/O OVRZ Kultorvet 2,       1175 København K Tlf.: +45 20 28 85 80 E-mail: dt@dtfb.dk
Copyright 2017