Aktivitetskalender

 
Foredrag
CRITT PÅ CBS

CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg.
Common Room, 2Ø071 - 2. sal

Om centret
CRITT er CBS's center for forskning og innovation inden for tolkning og oversættelse. Det blev oprettet i 2005 som et forskningscenter hjemmehørende i Institut for Engelsk. Centrets primære opgave er at udforske oversættelsesprocesser og på baggrund heraf dels at videreudvikle teknologier til monitorering af processerne og dels at udvikle teknologier til at understøtte oversættelse.

Centrets forskning retter sig også mod de nye samarbejdsformer, der udvikler sig i takt med at oversættelse bliver til en global 24/7 aktivitet båret af informationsteknologi.

Forskningen retter sig både udad mod de samfundsmæssige og organisatoriske transformationsprocesser, der er vigtige elementer i globaliseringen, og indadtil mod de tanke- og sprogprocesser, der indgår i oversættelsesekspertise.

Foredragsholder:
Arnt Lykke Jakobsen, der er lektor på CBS og leder af centret, vil give en introduktion til centrets aktiviteter og besvare spørgsmål. Arrangementet er gratis og varer ca. 1½ time.
Alle interesserede er velkomne til dette arrangement. Vi vil dog meget gerne have forhåndstilmeldinger på dt@dtfb.dk eller telefon 33 91 62 30 senest mandag 5. marts.



Sted : VIGTIGT: Vi mødes inden for hovedindgangen kl. 17.20, da dørene til de øvrige etager er låst efter kl. 16.
Dato : 13.03.2007
Tid : 17:30 til 19:00 ca.

Danske Translatører C/O OVRZ Kultorvet 2,       1175 København K Tlf.: +45 20 28 85 80 E-mail: dt@dtfb.dk
Copyright 2017