Aktivitetskalender

 
DT-medlemmer indbydes hermed til en aften hos Kopenhagen Fur Tirsdag 19. februar kl. 17.00

Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for rå pelsskind og midtpunkt for den internationale pelshandel. Virksomheden ejes af ca. 2.000 danske pelsdyravlere og sætter sit positive præg på Danmarks handelsbalance.

Kopenhagen Fur er meget mere end bare et navn. Det er et internationalt auktionshus og varemærke der borger for kvalitet og de bedst mulige opvækstbetingelser for dyrene. Ud af de ca. 49 millioner minkskind der produceres årligt, står Danmark for 13,5 millioner. Dertil kommer de 7.000 ræveskind og 27.000 chinchilla der også produceres her.

Vi kan desværre ikke forære deltagerne en pels, men vi kan love at aftenens program bliver interessant og indbydende:

- Foredrag og film i det store auktionslokale om Kopenhagen Fur og de fire nye kvalitetsbetegnelser der følger skindene helt ud til slutbrugeren

- Rundvisning hvor vi hører om klassificering og sortering og ser robotter der kan flytte minkskind. Desuden bliver der lejlighed til at føle …

- Lækker middag med vin og vand og tilhørende mannequinopvisning.

Vi har fået 30 pladser, og I bedes tilmelde jer senest fredag 8. februar på dt@dtfb.dk eller telefon 33 91 62 30.



Sted : Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup
Dato : 19.02.2008
Tid : 17:00 til -

Danske Translatører C/O OVRZ Kultorvet 2,       1175 København K Tlf.: +45 20 28 85 80 E-mail: dt@dtfb.dk
Copyright 2017